Promus nyheder
10.10.22:
5.3.22:
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

Andy was back in the building..!

Forleden havde vi igen besøg af skotske Andy Inglis, der afleverede to koncentrerede – og meget morsomme – sessions med fokus på tour management og internationale festivaler. Alt kombineret i en skøn blanding af solide faglige anvisninger, skæve anekdoter og en frygtelig masse skotske bandeord.

Tour management-delen blev en ”in-depth” gennemgang af alle de mange ansvarsområder en tourmanager har, og en solid gennemgang af de mange værktøjer og muligheder der er for at få en turné til at hænge sammen – både logistisk, økonomisk og praktisk – alt med det formål, at skabe de bedste betingelser for bandet – både på scenen og på landevejen. Andy har selv været tourmanager for en lang række bands, bl.a. Savages – og er nu både manager og tourmanager for den nye komet East India Youth, der forleden spillede på Frost Festival i København.

Du finder link til hans præsentation her: /files/PROMUS-TM.pdf - samt uddybende noter: /files/TM_notes_PROMUS.pdf

- samt link til festival-præsentationen her: /files/PROMUS_Festivals.pdf

Et godt tip en videre læsning, anbefaler han med bogen "DIY - Touring The World".
Du kan finde bogen her: /files/ALH039-DIY_Touring_The_World-by_Blink.pdf



Anden afdeling havde fokus på de internationale festivaler, og de tendenser, der præger markedet. Andy har her en baggrund som både venue-manager og festivalbooker, og forløbet gav en gennemgang af de største aktører på området – og her især de store engelske og amerikanske festivaler – og de mange interessenter, der ofte står bag med alt hvad det medfører af ”interessesammenfald”.; ”The Festival Bubble – will it burst?”, EDM – the new big thing in America, Tomorrowland, Coachella, Lollapalooza i Berlin, Argentina, Brasilien og Chile – Live Nation-imperiet, C3, Festival Republic – og ja, FKP Scorpio, NorthSide & Tinderbox vs. Roskilde – var bare nogle af de mange emner, der blev berørt. Oplægget blev afsluttet med en meget livlig diskussion blandt tilhørerne, og igen var Tinderbox/Northside – Roskilde Festival-debatten på tapetet. Andy havde sin egen – absolut uromantiske – kommentar til debatten; ”If Roskilde dies and Tinderbox survives – so what!”.

Links!