Promus nyheder
10.10.22:
5.3.22:
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

Flere diplomer og afslutning på vores tredje omgang Promus Publishing Academy.

Det blev til et par både lærerige, men samtidig også underholdende dage, da vi i sidste uge havde fornemt besøg af Ben Malén fra Stereoscope Music i Stockholm, samt Nis Bøgvad fra Copenhagen Film Music & Mette Zähringer - Iceberg Music Group der alle gav et grundigt indblik i deres arbejde med hhv. svenske hitsange til det internationale marked og musik til film, TV og reklamer.

Ben Malén, der som publisher har haft mere end 100 x #1-hits i verden, tog holdet igennem hele historien bag den enorme svenske succes med at producere hits til alverdens hitlister, og gav selv sit bud på hvorfor der tales så meget om det ”svenska musikunderet”. Med hans mere end tyveårige erfaring indenfor feltet, mener han, at der er 4 faktorer, der spiller ind;

1. ”Anxious” – ønsket om at være på forkant og dermed i den grad at være opsat på ”at levere” hvad der forespørges på. ”We’re afraid to miss the boat”, som han udtrykker det.

2. ”Technology” – fokus på, at kunne producere tracks langt billigere end amerikanerne, gjorde det attraktivt for amerikanske artister at indspille i Stockholm.

3. ”Collaboration” – måske det mest interessante aspekt! Ifølge Ben, har der blandt de svenske branchefolk været en udpræget forståelse af vigtigheden af at samarbejde for at holde svensk musik i toppen. ”To compete and collaborate”!!

4. ”Luck” – ja, giver sig selv – men ”heldet” skal hele tiden opsøges.

Dernæst mener Ben, at ”the Swedes are good at copying the needs from the market” – ”and we can turn everything into a hit”! Benhårde udtalelser, der dog blev leveret med et stort glimt i øjet og sikker selvironi. For som han – noget profant – udtalte; ”Being a publisher is like being a ”fluffer” in the porn business – we don’t get much credit either”!

Sidste modul havde fokus på hele synch-området, og her blev holdet solidt guidet igennem af to af de mest erfarne på området i Danmark, nemlig Nis Bøgvad fra Copenhagen Film Music og Mette Zähringer fra Iceberg Music Group.

De basale, men også noget komplekse, rettighedsmæssige forhold omkring tilladelser m.v., blev grundigt gennemgået, og der blev løbende eksemplificeret med reklame-clips med bl.a. The Blue Van og den berømte iPad-reklame. Nis gik hele processen igennem med ”at klæde en film på med musik” – med både de praktiske udfordringer under filmproduktionen, og de rettighedsmæssige forhold. Her blev der vist fremragende eksempler fra hans arbejde med bl.a. ”Spies Glistrup”, ”Kapgang, ”Sommeren ’92” og ”Klovn II”.

Afslutningsvist blev der uddelt diplomer til holdet, og vi siger tak til alle for endnu et godt Promus Publishing Academy-forløb.

Ønsker du at videre mere om Promus Publishing Academy og nyt forløb i 2016, så skriv til info@promus.dk