Promus nyheder
10.10.22:
5.3.22:
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

RAW Music sætter fokus på nye talenter!

Promus, Sound Of Aarhus, Århus Stiftstidende og Sway er gået sammen om RAW Music, der giver nye talentfulde musikere chancen for at møde publikum og branchefolk.

Aarhus er en stolt musikby, hvor mange talentfulde musikere har fået deres gennembrud, og hvor store stjerner er blevet opdaget. Dét er en position, som er vigtig at pleje.

Aarhus er en legeplads for musikken!

Den aarhusianske musikscene er et springbræt til et potentielt gennembrud, og der er rig mulighed for at kickstarte karrieren her.

”Som aktører indenfor musikbranchen i Aarhus er det vigtigt, at vi graver i mulden og inviterer ny musik til den danske scene og på den måde samarbejder for at holde byens position oppe”, udtaler Asbjørn Lyhne fra Sound of Aarhus.

Det er herfra inspirationen til RAW Music udspringer, og det er her, vi finder drivkraften hos de aktører, der står bag showcasen.

Et tilbagevendende event!


Fire gange årligt vil Promus, Sound of Aarhus, Århus Stiftstidende og Sway derfor invitere til RAW Music, hvor tre bands, udvalgt på baggrund af ansøgninger, får lov til at præsentere sig for publikum. Samtidig er det også ambitionen at gøre RAW Music til et fast mødested for musikbranchen, som dermed kan holde fingrene yderligere på pulsen med de nye talenter.

”I Promus arbejder vi hele tiden på at bygge bro mellem aktørerne. Derfor ser vi RAW Music-arrangementerne som en ret enestående mulighed, hvor nye talenter på vej ind i karrieren, kan møde nyt publikum potentielle fremtidige samarbejdspartnere”, udtaler Jesper Mardahl fra Promus.


De optrædende får en unik mulighed for at spille live på Sway i Aarhus, pressedækning i Sound of Aarhus og Århus Stiftstidende, samt anbefalinger til Promus’ store netværk.

Til hvert koncertarrangement vil RAW Music udgive en playliste med 10 udvalgte numre fra ansøgningsrunden.

RAW Music afholdes første gang torsdag den 17. marts. , og er sponsoreres af Tuborg & Woodstock Guitars.

Sådan ansøger man!

Hent ansøgningskemaet: /files/ANSOEGNING_RAW_MUSIC.doc

- og send det til: raw@soundofaarhus.com

Ansøgninger modtages fra 18. januar 2016 og alle bands baseret i Danmark kan ansøge.

Deadline for ansøgning: 8. februar, kl. 12:00!

De tre bands/solister udvælges herefter af en jury bestående af Asbjørn Lyhne, Steffen Paust og Mathias Pedersen Smidt/Sound of Aarhus & Jesper Mardahl & Anne Thomsen/Promus.

Udover de tre optrædende, udvælges yderligere 7 bands/solister til en fælles RAW Music-playliste, der distribueres og omtales i Sound of Aarhus, Århus Stiftstidende og via Promus’ netværk.

Betingelser for ansøgning!

- Udvalgte bands/solister skal selvfølgelig kunne spille torsdag d. 17. marts på Sway i Aarhus.
- Hvert band spiller 30 min. – ren showcase-tid.
- Vær opmærksom på, at Sway er en klub med begrænset kapacitet – der er altså ikke plads til Marshall-stacks, horn-sektion m.v.
- RAW Music sørger for fælles back-line og der vil være en lydmand til rådighed.
- Hvert band får et produktionstilskud på op til 2.000,- DKK.
- Arrangørerne af RAW Music sørger for betaling til Koda.
- Bands og solister må gerne have professionel repræsentation i form af manager, booker, label m.v.!

Har du/I spørgsmål m.v.;

Promus
Jesper Mardahl, manager for Promus
Mail.: jesper@promus.dk
Tlf.: 70 22 2019

Sound of Aarhus
Asbjørn Lyhne
Mail.: lyhne@soundofaarhus.dk
Tlf.: 25 64 55 64