Promus nyheder
10.10.22:
5.3.22:
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

Open-call til Musik-iværksætter 2017!

Er du iværksætter og har gode idéer til ny musikvirksomhed, så ansøg en af vores nye "startpakker" under vores Musik-iværksætter 2017-projekt, hvor vi tilbyder dig rådgivning, mentorhjælp, kontorplads i byens stærkeste musiknetværk - samt 15.000 i "startpenge".


I Promus har vi altid haft den holdning, at hvis man vil styrke musiklivet - fra vækstlaget til de professionelle udøvere - så er det også vigtigt, at støtte op om forretningsdelen af musikken.

De to ting hænger uomtvisteligt sammen, og der er brug for professionelle aktører, der kan arbejde med at formidle, producere og "afsætte" musikken - ikke bare herhjemme, men også internationalt.

Derfor har vi i flere år arbejdet på at styrke og hjælpe initiativer til nye musikvirksomheder her i byen gennem Promus' iværksætterordning. Et initiativ, der er kommet en lang række nye virksomheder i Aarhus tilgode - bl.a. Heartbeat Management, Over & Aude Management, Culture Works og Know Their Name (Music branding).

Forleden kunne man i JP/Aarhus så læse, at "Aarhusiansk musik er blevet en milliardforretning".(JP/Aarhus, onsdag d. 10. august 2016).

Promus, og det nye musiknetværk, Music City Aarhus, iværksatte i foråret 2016 en undersøgelse, der netop skulle belyse musikøkonomien i byen. Undersøgelsen af foretaget af analyseinstituttet, Epinion, og viser bl.a. at musikken i Aarhus beskæftiger 2.500 musikere, 1.100 ansatte og en generer en omsætning på 1,8 mia. kr. Et vigtigt signal om, at musik er mere end underholdning.

Derfor skruer vi yderligere op for vores iværksætterordning, og tilfører nu en pose penge til "start-pakken", der vil indeholde flg.:

- Kontorplads i Promus, hvor også SPOT Festival, Rosa & GAFFA holder til.
- Løbende sparring og rådgivning.
- Professionel mentor fra musikbranchen.
- 15.000 DKK i "startpenge".

For at komme i betragtning til ordningen, skal man indsende en ansøgning.
Ved udvælgelsen vil der blive lagt vægt på, at idéen har flg. kvaliteter:

- kan blive økonomisk bæredygtig.
- indeholder et vækstpotentiale - også gerne internationalt.
- afspejler et reelt behov i musikbranchen.
- viser forståelse for musikbranchens strukturer og pengestrømme.
- at virksomheden placeres i Aarhus.


Ansøgerne skal ikke være bands eller events, men projekter, som kan blive til virksomheder med fokus på musik.

»Det kan være 1.000 forskellige ting som f.eks. digital udvikling af musik, formidling, produktion, musikbranding, musik til reklamer og film eller projekter med et internationalt aspekt.« siger Jesper Mardahl, leder af Promus og initiativtager til Music City Aarhus.


Ansøgningsstart: 3. oktober - deadline: 1. november 2016.
Endelig udvælgelse vil ske primo november 2016. Opstart vil være fra 1. januar 2017.

Udvælgelsen vil blive foretaget af et kompetent panel med repræsentanter fra iværksættermiljøet og musikbranchen.

Panelet tæller bl.a.;
Bo Blaabjerg - konsulent, Kaospiloterne
Thomas Bredahl - manager, Heartbeat Management
Jesper Krogh Kjeldsen - iværksætter, Postevand.
Adrian Fey - Culture Works
Jesper Bay - Music Matters


De udvalgte projekter vil også kunne indgå i aktiviteterne i det kommende Music Cities Network, hvor Music City Aarhus er med i gruppen af såkaldte "founding cities" sammen med byer som Hamborg, Sydney og San Francisco.

Så hvis du er interesseret i at vide mere om den nye iværksætterordning, så send en mail med en kort beskrivelse af din virksomhed og idé til info@promus.dk - og vi sender dig link til ansøgning når vi åbner mandag d. 3. oktober.

Du er også velkommen til at ringe på 86 94 20 19