Følg os på Twitter
Udskriv
"Natteborgmesteren" var forbi..!
I forbindelse med vores seneste netværksmøde i Promus/Music City Aarhus, havde vi fornemt besøg af Mirik Milan - "natteborgmester" i Amsterdam.
Det blev til et inspirerende oplæg og et fint indblik i den måde man håndterer og arbejder med nattelivets partnere på i den hollandske hovedstad.
Pumpende rytmer, urin og opkast i trappeopgange, vold og stoffer er ofte det, som byens borgere ser som konsekvenser af et levende nattemiljø. Men klubliv, restauranter og musikscener kan også skabe jobs og fremdrift i byerne.
Det er i hvert fald den tese - eller det "mindset" - som Amsterdams "natteborgmester", Mirik Milan, arbejder ud fra i sit job med at binde nattelivets og byens aktører sammen.
Mirik beskrev meget præcist de mange udfordringer, som de fleste store byer oplever med nattelivet; på den ene side et stærkt socialt element, grobund for ny økonomi og udviklingen af kreative erhverv – og dermed også en vigtig indtægtskilde.
Men udfordringer som problemer støj, vold og den belastning nattelivet kan udgøre for beboerne, er ligeså højt på dagsordenen.
Så istedet for den traditionelle ”hvis du ikke kan klare støjen, så flyt”-attitude, har man i Amsterdam valgt at være mere medierende og proaktive i forhold til at skabe forståelse mellem nattelivets brugere og beboerne. Og det er her, at natteborgmesteren træder i funktion.
Udover en række informationskampagner og det, at nattelivet har fået et "telefonnummer" i Amsterdam, kører man også konkrete piltoprojekter på aktiviteter, der skal forbedre forholdene i byen.
Bl.a. har man i de sidste tre år haft fokus på Rembrandtsplein, der er et typisk gå-i-byen område i Amsterdam.
I et forsøg på at kommunikere bedst muligt til publikum, har arbejdet på at tænke området som en stor festival - ud fra erfaringerne med festivalpublikummets traditionelt gode opførsel.
Det har man gjort via et omfattende informationsprogram omkring toiletforhold, do’s and don’t, skiltning, en beboer-app, der kommunikerer direkte med de 20 såkaldte ”square guards” – alle socialarbejdere (der i Holland kan udskrive bøder) – der løbende patruljerer i området, og som hurtigt kan gribe ind og løse problemerne.
Natteborgmester-posten er forankret i The Night Mayor Foundation, der blev oprettet i 2014 og finansieres delvist af Amsterdams kommune og nattelivets aktører. Mirik er den første natteborgmester, der er valgt af både festivalgæster, klub- og barejere, samt publikum ved en online-afstemning.
Flere andre byer i Europa har - eller arbejder på at udvikle en natteborgmester-funktion og strategi. Her i blandt Paris, Berlin, Toulouse, Zürich, samt en lang række øvrige hollandske byer.
Og ordningen kunne sikkert også blive en succes i Danmark - især i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Det er i hvert fald en interessant tanke, og Mirik's præsentation gjorde den absolut ikke mindre interessant.
Du kan tjekke hans præsentation her: /files/ARKIV/Keynote_Night_Mayor_Aarhus.pdf
Du kan også lytte til interviewet med Mirik i DR/P1 Kulturlørdag her: http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/kulturloerdag-32#!/01:25:20
Arrangementet blev præsenteret af Promus og Music City Aarhus.
Det er i hvert fald den tese - eller det "mindset" - som Amsterdams "natteborgmester", Mirik Milan, arbejder ud fra i sit job med at binde nattelivets og byens aktører sammen.
Mirik beskrev meget præcist de mange udfordringer, som de fleste store byer oplever med nattelivet; på den ene side et stærkt socialt element, grobund for ny økonomi og udviklingen af kreative erhverv – og dermed også en vigtig indtægtskilde.
Men udfordringer som problemer støj, vold og den belastning nattelivet kan udgøre for beboerne, er ligeså højt på dagsordenen.
Så istedet for den traditionelle ”hvis du ikke kan klare støjen, så flyt”-attitude, har man i Amsterdam valgt at være mere medierende og proaktive i forhold til at skabe forståelse mellem nattelivets brugere og beboerne. Og det er her, at natteborgmesteren træder i funktion.
Udover en række informationskampagner og det, at nattelivet har fået et "telefonnummer" i Amsterdam, kører man også konkrete piltoprojekter på aktiviteter, der skal forbedre forholdene i byen.
Bl.a. har man i de sidste tre år haft fokus på Rembrandtsplein, der er et typisk gå-i-byen område i Amsterdam.
I et forsøg på at kommunikere bedst muligt til publikum, har arbejdet på at tænke området som en stor festival - ud fra erfaringerne med festivalpublikummets traditionelt gode opførsel.
Det har man gjort via et omfattende informationsprogram omkring toiletforhold, do’s and don’t, skiltning, en beboer-app, der kommunikerer direkte med de 20 såkaldte ”square guards” – alle socialarbejdere (der i Holland kan udskrive bøder) – der løbende patruljerer i området, og som hurtigt kan gribe ind og løse problemerne.
Natteborgmester-posten er forankret i The Night Mayor Foundation, der blev oprettet i 2014 og finansieres delvist af Amsterdams kommune og nattelivets aktører. Mirik er den første natteborgmester, der er valgt af både festivalgæster, klub- og barejere, samt publikum ved en online-afstemning.
Flere andre byer i Europa har - eller arbejder på at udvikle en natteborgmester-funktion og strategi. Her i blandt Paris, Berlin, Toulouse, Zürich, samt en lang række øvrige hollandske byer.
Og ordningen kunne sikkert også blive en succes i Danmark - især i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Det er i hvert fald en interessant tanke, og Mirik's præsentation gjorde den absolut ikke mindre interessant.
Du kan tjekke hans præsentation her: /files/ARKIV/Keynote_Night_Mayor_Aarhus.pdf
Du kan også lytte til interviewet med Mirik i DR/P1 Kulturlørdag her: http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/kulturloerdag-32#!/01:25:20
Arrangementet blev præsenteret af Promus og Music City Aarhus.
Tweet
Sitemap