Promus nyheder
10.10.22:
5.3.22:
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

Basic Germany 2.0 - intro til den tyske musikbranche i Promus!

Som et af de første tiltag i vores nye Music Cities Network-samarbejde med bl.a. Hamburg, Groningen & Sydney, inviterer vi nu til Basic Germany 2.0, onsdag d. 1. februar 2017, kl. 16:00. Her vil en række musikbranchefolk fra Hamburg give en overordnet introduktion til det tyske marked og fortælle om deres arbejde. Mød Michael Bisping/A.S.S. Concerts, Matthias Kranz/Kranz Music, Dirk Willberg/Community Promotion, Detlef Schwarte/Reeperbahn Festival, Fredrik Nedelmann/FREIBANK Publishing & Timo Wiesmann/Hamburg Music Association.

Det går godt for dansk musik internationalt. Volbeat, MØ og Lukas Graham trækker store overskrifter og viser fantastiske resultater i både USA, England og især i verdens tredje største musikmarked, Tyskland.

Talrige danske artister er efterhånden faste indslag på tyske festivaler, spillesteder og klubber overalt i det store land. Og så er det tyske marked stadig meget "fysisk".

Og det gælder alt - lige fra kontanter til magasiner og bøger, til vinyler og CD'er. Den "fysiske" andel udgør stadig i dag over 65% af musiksalget - uagtet, at streaming er stigende. Derfor er det tyske marked aldeles attraktivt, for du kan rent faktisk tjene penge på at sælge din musik dernede (om end der er lang vej!).

Læg så dertil, at vi taler om over 85 millioner mennesker, et stærkt decentralt land hvor hvert forbundsland har sin egen mediestruktur (radio/TV og dagblade), flere primære byer; Hamburg, Köln, München – og ikke bare én hovedstad, Berlin.

Potentialet for dansk musik er stort, så det er stadig vigtigt at arbejde med at styrke vores relationer, indsigt, netværk og kompetencer med den tyske branche. For der er stadig mange udfordringer for de danske aktører, der kommer fra en mere ”digital virkelighed”.

Derfor inviterer vi til endnu en omgang Basic Germany 2.0, når vi onsdag d. 1. februar byder velkommen til et hold repræsentanter fra musikbranchen i Hamburg, der vil give en grundig introduktion til det tyske marked, samt fortælle om deres arbejdsområder.

Der vil være repræsentanter fra label, publishing, agencies, venues, medier, festivaler & promotion, og der vil være god mulighed for at netværke med disse repræsentanter efterfølgende.

Mød Michael Bisping/A.S.S. Concerts, Matthias Kranz/Kranz Music, Dirk Willberg/Community Promotion, Detlef Schwarte/Reeperbahn Festival, Fredrik Nedelmann/FREIBANK Publishing & Timo Wiesmann/Hamburg Music Association


Basic Germany 2.0 finder sted i Promus, Vester Allé 15 – 8000 Aarhus C, onsdag d. 1. februar 2017 fra kl. 16:00. Deltagelse er gratis, men tilmelding er absolut nødvendig, og pladserne er begrænsede. Tilmelding skal ske til info@promus.dk senest mandag d. 30. januar 2017.

Basic Germany2.0 er præsenteret af Promus, Music City Aarhus & Music Cities Network.

Music Cities Network er et nyt internationalt samarbejde mellem "musikbyer", som Promus/Music City Aarhus har taget initiativ til sammen med aktører i Hamburg, Sydney og Groningen.


Læs mere om Music Cities Network her: http://www.promus.dk/Nyheder.asp?AjrDcmntId=844


Promus har tidligere, i samarbejde med SPOT Festival & MXD, arrangeret en række såkaldte "Gipefeltreffen" mellem tyske og danske branchefolk.

Det er der kommet et par mini-rapporter og "9 Gode Råde" ud af - tjek dem her:

/files/Gipfeltreffen_2_-_Conclusions.pdf - men af vigtige "nøgler" til danske branchefolk kan nævnes:

1. Det tyske marked er "fysisk" - det er derfor vigtigt at tænke vinyl og CD!
2. Promo-materialer skal også være "fysiske".
3. Beregn en lang såkaldt "lead-time" - start din PR-planlægning mindst 4 måneder før udgivelse.
4. Print-medier er stadig vigtigere end digitale medier.
5. God idé for danske artister, at "geo-blokke" Tyskland (Schweiz og Østrig) når de udsender digitalt - hvis man ønsker tyske samarbejdspartnere.
6. Vær indstillet på, at spille mange klub-jobs - også udenfor de "sexede" byer; Berlin, Hamburg, Køln m.fl.
7. Den tyske musikbranche er mere fragmenteret end den danske. Vær indstillet på at samarbejde (og koordinere) med mange partnere; label, distribution, agent, promotion - og publishing.
8. Uagtet "udveksling" mellem Koda og tyske GEMA, er det klart anbefalingen at tage kontakt til tyske (professionelle) publishingselskaber. Danske artister mister - angiveligt - indtægter fra radio, TV og turnéer ved IKKE at ha' publishing til at kontrollere deres rettigheder i Tyskland.
9. Den tyske branches generelle holdning til dansk musik, er, at vi i den grad er på ”radaren”, er nemme at arbejde med, tæt på – korte afstande, leverer høj kvalitet og på den måde ”is an extra asset of fine repertoire for the market”.



Du kan finde rapporten fra det første "Gipfeltreffen" her! http://da.rosa.org/wp-content/uploads/2014/12/rosa.org_files_Gipfelrtreffen%201%20-%20Conclusions.pdf


”Gipfeltreffen” blev støttet af Statens Kunstfond, og fandt sted i Møgeltønder i ”æ grænseland”!