Promus nyheder
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

INFORMATION VED DET! - Sådan bliver man musikby!

Information skrev forleden denne store artikel om Aarhus som Musikby.
Det er lige spot on - og helt præcist beskrevet af journalist Emil Eggert Scherrebeck!
Vi har derfor tilladt os, at "gengive" den her! Så gi' den lige 5 minutter over en kop kaffe eller din frokost;-)

Smilets by har i flere årtier haft et sprudlende musikmiljø, men mere end nogensinde før synes byen at være ved at forme sig til en regulær musikby. Ikke fordi musikerne har ’arbejdsro’ for de kommercielle interesser i København, sådan som forklaringen lød på bl.a. 1980’ernes successer – men netop fordi industrien og undergrundsmiljøet for alvor spiller sammen.
Igennem tiden har der været mange af dem: kunstnere, der talte fra scenekanten med bred aarhusiansk accent.

Det mest kendte og vildeste eksempel var da byen i 1980’erne stod som Danmarks rockby nummer 1, hvor der var en decideret overflod af navne, der hittede og skrev sig ind i Danmarks musikhistorie. Bands som Kliché med Lars H.U.G, Gnags, Shit & Chanel med Lis Sørensen og Anne Linnet. TV-2 og Thomas Helmig, På Slaget 12, Henning Stærk og Bamse.
I 1990’erne gjorde byen sig bemærket med et band som Cut ’N’ Move, der både slog igennem internationalt med hits som »Give It Up« og »Get Serious« og samtidig var pionerer i Danmark i forhold til at udbrede dancemusikken.

Og i starten af 00’erne markerede Aarhus sig med en eklektisk scene af undergrundsmusik med bands som Powersolo, Tiger Tunes og Under Byen.
Dengang, i 2004, fortalte journalist Lars Kjær-Didriksen til Information i forbindelse med, at han udgav en interviewbog om musiklivet i Aarhus, Århus:nu, at byen var en form for åndehul for musikere:
»Min egen teori er, at både journalister og pladeselskaber er i København, og de gider ikke tage til Jylland. Det giver musikerne en arbejdsro til at eksperimentere. De gør, hvad der passer dem her i byen, uden nogen kigger dem over skulderen. Miljøet lukrerer ikke på, at nogen skal tjene penge, og det er enormt befriende. Man prøver ikke at skrive sig op mod nogen eller noget, musikken kommer før det at ville være rockstjerne eller kendt,« sagde han og understregede, at musiklivet i Aarhus på det tidspunkt bedst kunne betegnes som et undergrundsmiljø.

Sammensmeltning
Men nu, 13 år senere, er det mest markante, der kendetegner Aarhus, faktisk det modsatte. Det er den måde, hvorpå byen har udviklet sig til at være netop en decideret musikby, hvor både undergrundsmiljø og større musikinstitutioner spiller sammen og skaber et meget stærkt netværk af talenter og branche.

For musikmiljøet i Aarhus er ikke længere bundet op omkring en enkelt gruppe kunstnere, men er derimod understøttet af et stærkere netværk af musikinstitutioner.
Det er klart, at SPOT Festivalen har haft afgørende betydning for Aarhus’ udvikling som musikby, ja, det var helt afgjort et lykketræf for byen, at festivalen, der startede som en koncertkaravane rundt om i Danmark tilbage i 1995, landede i Aarhus og har haft hjemme der siden 1996.

SPOT, der er en branchefestival for nordisk musik, fik ikke bare sat streg under Aarhus på Danmarks-kortet. Den fik internationale branchefolk og musikmedier til byen, og for en række bands blev den en afgørende portal til blandt andet USA – ikke mindst gennem den legendariske musikskribent og chefredaktør for Rolling Stone Magazine, David Fricke, der skrev om blandt andre The Raveonettes, Mew og Under Byen.

Desuden giver festivalen, fordi den benytter sig af etablerede og uetablerede spillesteder i midten af Aarhus, og ikke er gemt væk ude på en mark, hvert år midtbyen en gedigen musikalsk indsprøjtning, mens den synes at være med til at skabe samling på musiklivet.
Og netop samlingen er – hvis man sammenligner med København – der er langt mere fragmenteret, et helt særligt karaktertræk for Aarhus. Centrale aktører i Aarhus har forståelse for vigtigheden af samspillet imellem institutionerne og undergrunden, og for samarbejdet imellem alle musikinteressenter i Aarhus i det hele taget.

Aarhus ser bestemt heller ikke ud til at stå i vejen for sine talenter, for byen har inden for de seneste år været affyringsrampe for kunstnere og bands som LISS, Karl William og Young for bare at nævne nogle få, purunge kunstnere, som går egne veje og altså ikke er eftersnakkere af københavnske tendenser.

Inspireret af den verdensomspændende brancheorganisation for musikselskaber, IFPI’s, rapport »The Mastering of a Music City« fra 2015 har flere vigtige musikaktører i Aarhus slået sig sammen under navnet Promus og undfanget projektet Music City Aarhus, hvor musikmiljøets bæredygtighed og udvikling er i hovedsædet i den forstand, at man forsøger at give talentmassen de bedst mulige rammer for at udvikle sig.
Et projekt, som også bliver nævnt i Aarhus Kommunes Kulturpolitik 2017-2020, hvor det indgår i planerne om at bruge kunsten og kulturen til at skabe værdi for byen. Hvilket også vil skabe værdi for den danske musikbranche på længere sigt.

Så på denne baggrund ser det ud, som om Aarhus måske mere end nogensinde står som en vigtig pendant til København som musikby. En musikby, som har en vifte af vigtige institutioner til at understøtte talentmassen. Og som ser ud til, med kulturpolitiske ambitioner i ryggen, at gå en gylden fremtid i møde"

Information - fredag d. 20. januar 2017