Promus nyheder
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

SPOT+ 2017 – revisited!

Så er støvet ved at lægge sig, og vi er så småt kommet på højkant igen efter et par hektiske dage med SPOT+ under SPOT Festival forleden i Aarhus.
Vores udsendte ”referent”, Camilla Juul Kjærgaard, overværede en række af seminarer, og har lavet følgende korte referater fra ”Krystalkuglen 2027”, ”Hvad er en musikproducer i dag?”, ”How to Pitch & Place Music In Hollywood Film, TV & Trailers”, ”Music Cities Network Seminar”, ”Music Lawyers & Their Roles in the Modern Industry”, samt et sammendrag fra de forskellige sessions under ”Let’s Talk Digital” og CMU Insights @ SPOT+.

Krystalkuglen 2027 – fremtidens musikbranche.

Panel: Andreas Nielsen/Koda, Esben Marcher/SPOT Festival, Stefan Cristoffer Petersen/Manager, Eva Laksø/Frost Festival & Samantha Foltmar/Universal Music Denmark.
Præsenteres af Promus & SPOT+.


Da paneldeltagerne gav deres perspektiv på musikbranchens udvikling indenfor de næste 10 år, omhandlede debatten hvordan musikbranchen tilpasser sig forbrugeren - en forbruger, der har flere muligheder end nogensinde før. Panelets fremsigelser fokuserede hovedsageligt på udviklingen indenfor livemusik samt den digitale udvikling med øje for forbrugeren.

På live-området blev det diskuteret, hvorvidt festivaler og heldagsarrangementer er vejen frem for at opleve livemusik. Panelet talte om, hvorvidt den traditionelle koncertform med warm-up og headliner er udfordret i en tid, hvor udbuddet af koncerter er stigende, og iscenesættelse af musikken er i fokus i et live aspekt. I takt med at venues er pressede, så vidner det stigende antal festivaler i Danmark om en udvikling, hvor festivalen også kan være med til at åbne døre for upcoming bands, fordi den giver bandet/artisten det publikum, som de nødvendigvis ikke har haft fra start af. Også i forbindelse med livemusikken blev den digitale udvikling nævnt, og her blev det diskuteret hvorvidt live streaming af koncerter er noget, der i fremtiden vil kunne erstatte den traditionelle koncertoplevelse. Der var dog bred enighed om, at en koncertoplevelse også er en anledning til en social situation, og derfor vil de digitale muligheder ikke direkte erstatte koncerten, omend den bliver udfordret.

Artistens vilkår er også udfordret, som konsekvens af tendensen til at streame playlister i stedet for hele kunstnerens plade. Med trackbaseret musik diskuterede panelet, om man som artist risikerer at generere mindre opmærksomhed, når man optræder på en playliste. Esben Marcher, booker på SPOT Festival, fortalte i denne sammenhæng om streaming-tjenesternes potentielle nye rolle som pladeselskab, hvor selskaberne selv får komponeret og produceret musik.

Brugen af sociale medier blev også diskuteret. Samantha Foltmar og Stefan Cristoffer Petersen har haft stor succes med at bruge sociale medier (Facebook, Instagram, Snapchat og YouTube) i deres arbejde med diverse artister. De fortalte om vigtigheden af at kende sin målgruppe i forhold til at vælge hvilke social media platforme, der bør være fokus på. Musikbranchens brug af sociale medier vidner til dels også om, hvordan artistens persona kommer mere i fokus end blot musikken. Derfor mente panelet også, at du som kommerciel musiker i dag skal være indstillet på at dele dit liv og arbejde som et brand, hvilket betyder, at vi ser en udvikling i artistens rolle, som også går ind og tager del i rollen som manager.



Hvad er en musikproducer i dag? – Nye roller og udfordringer i den moderne musikbranche

Panel: Carsten Heller/Producer, Rasmus Stabell/Producer, Andreas Krüger/Producer & Jakob Winther/Producer.
Moderator: Tobias Stenkjær/DPA
Præsenteres af DPA, Promus & SPOT+ i samarbejde med Aarhus Calling.


Panelets deltagere udgjorde 4 producere, der hver især gav deres besyv med, hvordan de ser deres rolle som producere i den musikalske proces. I løbet af debatten kom deltagerne rundt om forskellige emner såsom ”credits”, KODA-andele og fællesskab. Diskussionen tog udgangspunkt i producerens rolle, som gennem tiden har udviklet sig til værende flere roller med et stort kreativt aftryk på musikken, idet produceren ofte også agerer komponist, sangskriver og “åndelig vejleder”.

Der var bred enighed blandt paneldeltagerne om, at deres rolle skal ses i en bredere forstand end den traditionelle producerrolle. For mange af dem gjaldt det også, at de var med fra starten af projektet og derfor også blev en del af “familien”, hvor alle byder ind med noget.

Som moderator Tobias Stenkjær fra DPA også forklarede, giver producerens mange roller nogle udfordringer rent krediteringsmæssigt. Billboard-charten giver flere eksempler på sange med co-writes, hvor flere er producere. Men netop fællesskabet kan gøre det sværere at tale forretning, fordi man ender i en form for gråzone ved at tage flere hatte på, der kan gøre det svært at definere ens roller, og derfor ender man tit i en gråzone. Som svar på dette, sagde flere af paneldeltagerne da også, at de enten foretrak at tage snakken ved starten af samarbejdet med artisten, eller at de gerne undgik den.

Debatten konkluderede, at flere af dagens paneldeltagere har flere hatte på i løbet af musikprocessen, hvor nogen eksempelvis indtager en mere kreativ rolle og er med til at lave et track fra bunden af. Nogle af producerne arbejder med “equal share” som udgangspunkt, mens andre modtager et honorar som grundbetaling samt royalties og Gramexpenge, men som for eksempel ikke kræver sangskriverrettigheder.

How to Pitch & Place Music in Hollywood Film, TV & Trailers

Lecturer: Tess Taylor, President of NARIP - National Association of Record Industry Professionals

Med de nye medier og kanaler er vigtigheden af sync i film og TV steget og dermed også konkurrencen. På SPOT+ delte Tess Taylor ud af hendes ‘best practice’ for dem, der ønsker at slå igennem som publishers i Hollywood. Som det første understregede Tess Taylor, at sync er et kommercielt foretagende, og derfor er det vigtigt at forstå forretningsdelen i dette.

I løbet af seminaret gav Tess Taylor sine bedste råd til forlæggere. Hun talte blandt andet om dét forhåndsarbejde, der skal laves før en forlæggeraftale, hvor det især er vigtigt at opbygge tillid mellem publishers og potentielle købere, samt vide hvad køberne kigger efter. Her er det vigtigt at være velorganiseret, at have musik af høj kvalitet, være servicemindet, og endda have specialiseret viden indenfor et specifikt område, som du er anerkendt for.

Hun inkluderede også, hvordan man øger salgbarheden af ens musik. Her fokuserede hun bl.a. på høj produktionskvalitet og effektivisering. “Speed is key”, så for at kunne tilgå musikken hurtigt er udførligt metadata (nøgleord, der beskriver sangen) altafgørende.

Tess Taylor understregede hvor vigtig det er, at man er velforberedt før sit pitch. I den anledning gav hun adskillige tips til research forud for ens pitch, som for eksempel relevante informationskilder inden for film, tv og reklamebranchen samt top filmfestivaler og gode steder i Hollywood at møde branchen. Hun lagde også vægt på, at man altid skal være sikker på hvilke rettigheder, man har, før man pitcher - om man for eksempel har publishing- og masterrettigheder.

Februar, marts og april blev fremhævet som de bedste måneder at pitche musik til networks og fjernsyn. Når man laver sit pitch, er det vigtigt at huske at gøre mailen forholdsvis kort, have en god beskrivelse i emnelinjen samt sørge for at have de rette links og formater. Derudover er det en god ide at informere “indkøberne” om, hvor sangen er indspillet i forhold til rettigheder og royalties. Sender man en sang med vokal, er det nødvendigt også at have den instrumentale udgave klar hvis den ønskes. Musik til trailers og reklamer betaler højest, hvorimod musik til videospil og internettet har betydeligt mindre budgetter.

Music Cities Network Seminar

Panel: Johannes Everke/Hamburg Marketing, Sandra Wall/Musikhuvudstad 2020 – Norrköping, Karen Sofie Sørensen/BRAK – Bergen, Jesper Mardahl/Promus & Music City Aarhus & Timotheus Wiesmann/Managing Director, IHM Hamburg - Hamburg Music Association.
Moderator: Carsten Ortmann/DR P1
Presented by Music Cities Network & Music City Aarhus in collaboration with Promus & SPOT+.


Seminaret blev skudt i gang med en velkomsttale af Aarhus’ Rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad. Her talte han om Aarhus som kulturby 2017 og fremhævede Music City netværket som et eksempel på, hvordan Aarhus opererer som kulturby. Da man ønsker, at Aarhus selv producerer musik, så er det den politiske strategi, at musikudøverne skal have incitament til at blive i byen, hvorfor der må skabes de rette rammer. Her blev steder som Godsbanen, Filmbyen og Promus sammen med SPOT fremhævet som initiativer, der støtter denne udvikling.

Music Cities Network panelet bestod af repræsentanter fra tre Music Cities - Aarhus, Bergen og Hamborg - samt en aspirerende by til Music Cities netværket, Norrköping. For alle byerne gjaldt det, at de har lange og stærke musiktraditioner, som de ser som et vigtigt fundament i definitionen af byerne som Music Cities. Ydermere fortalte de om, hvordan deres musikrelaterede virksomheder understøtter musikscenen og skaber økonomisk “pay-back” til byen.

Under seminaret blev det diskuteret, hvordan Music Cities netværket fungerer som en platform for deling af ideer og erfaringer. Derfor er netværket en mulighed for sparring med de andre byer, som står overfor mange af de samme udfordringer eller udvikling af nye ideer. Det kan være alt fra problemer med naboklager ved spillesteder, til udvikling af nye festivaler eller musik workshops.

Music City netværket bidrager også til den økonomiske vækst i byerne, da musik er en integreret del af byernes identitet. Som eksempel forklarede Johannes Everke, at musikken spiller en stor rolle i den kreative sektor i Hamborg, og derfor er musikscenen et stort aktiv for byen, fordi den også påvirker andre områder af kultursektoren.

Værd at bemærke er, at de byer, som er med i Music Cities netværket, ikke er hovedstæder i de respektive lande. Til dette sagde panelet, at de mindre byer har en tendens til arbejde sammen på et højere niveau end de store byer. Herudover kan det være sværere at aktivere netværk i større byer pga. afstandene.

Jesper Mardahl fra PROMUS og repræsentant for Aarhus som Music City gav en introduktion til Music Cities netværket sammen med Timotheus Wiesmann fra IHM Hamborg. Her blev ideen bag Music Cities Network som en adgang til et stort netværk og relationer. De kom også med flere eksempler på, hvordan netværket har været en mulighed for at rykke hurtigt på ideer og føre dem ud i livet på tværs af landegrænser, samt en række samarbejdsprojekter mellem enkelte af byerne. Bl.a. inviterede Music City Aarhus & Promus en delegation af musikbranchefolk fra Hamburg til et større netværksmøde med branchefolk i Aarhus, og under SPOT Festival præsenterer Music Cities Network også en showcase med bands og solister fra Bergen, Hamburg & Aarhus.

Læs mere om Music Cities Network her: http://www.promus.dk/Nyheder.asp?AjrDcmntId=866

Music Lawyers & Their Roles in the Modern Industry

Panel: Chloë Forsyth/Harbottle & Lewis LLP & David M. Jacobs/Grubman, Shire & Meiselas
Moderator: Neel Lykkegaard Andersen/Filmret ApS
Presented by MXD – Music Export Denmark in collaboration with Promus & SPOT+


Panelet diskuterede hvordan rollen som musikadvokat har udviklet sig, og gennem debatten var det tydeligt, at musikadvokaten har fået en endnu mere central rolle i arbejdet med at “breake” en artist. Hvor musikadvokaten før har arbejdet mere reaktivt, ser vi tendenser nu hvor musikadvokaten optræder mere proaktivt og fungerer som “enabler”.

Ifølge Chloë Forsyth og David M. Jacobs påtager advokaterne sig flere opgaver som hidtil har været under A&R. De bruger deres store netværk i branchen til at hjælpe en artist med at vokse og promovere musik, ved eksempelvis at sætte en artist i forbindelse med en top producer, et pladeselskab eller en manager.

Det kontraktmæssige har ikke ændret sig meget, på trods af digitaliseringen i musikbranchen, hverken i England eller USA. De såkaldte 360 aftaler er stadig den kontraktform, som de fleste major labels bruger. Ifølge David M. Jacobs er der i 95% af kontrakterne med major labels i USA elementer af 360, og for uafhængige pladeselskaber (indie labels) er det de færreste, der arbejder med 360 graders aftaler.


Let’s Talk Digital 2.0

Moderator: Jesper Bay/MusicMatters.
Participants: Rasmus Rex/Assistant Professor, RMC/RUC, Benji Rogers/DotBlockChainMusic, Niels Mosumgaard/DPA/Koda, Niclas Molinder/Auddly & Mads Voigt Hingelberg/Innovation Lab.
Presented by Promus & SPOT+ in cooperation with Koda


Til seminaret om digitalisering i musikbranchen, lagde Rasmus Rex ud med at præsentere nogle af resultaterne fra hans igangværende undersøgelse af streamingmarkedet i Danmark og dets økonomiske betydning for udøvende artister. Rasmus’ undersøgelse, som er lavet i samarbejde med SONY, viste bl.a. at top 1% af artisterne står for mere end 80% af det samlede antal streams i Danmark. Top 10% af alle artister repræsenterer 98% af det samlede antal streams. Ud fra hans resultater kunne Rasmus Rex konkludere, at tendenserne indenfor streaming viser, at “the long tail” ikke er fordelagtig for artisterne, fordi markedet i stigende grad bliver mere polariseret. Ideen bag den digitale økonomi som givende mere plads til mindre kunstnere har altså vist sig ikke at være bæredygtig set fra kunstnerens perspektiv, fordi størstedelen af artisterne ikke laver nok penge på streams.

Seminaret omhandlede også manglen på gennemsigtighed i branchen, på trods af de store mængder data, som er tilgængelige i dag. Her diskuterede panelet bl.a. mulige løsninger på problemer med metadata og registrering heraf. Ifølge panelet er problemet, at vigtig metadata (al information forbundet med en sang) i dag bliver registreret i fire koder, som er nøglen til at blive betalt for sin musik. Derfor går mangel på registrering udover den udøvende kunstner og for streamingtjenesterne er det uklart hvem, der skal betales, da de ikke ved hvordan sangen lyder, men kun har metadata at gå ud fra. Som mulig løsning på dette foreslog Benji Rogers et blockchain system, der skal sikre, at alle på en musikproduktion bliver krediteret og bliver betalt de penge de er berettiget til. I musikbranchen vil blockchains være et ubrydeligt system, hvor registreret data om rettigheder etc. kan indskrives i selve musikfilen, og på den måde kreeres der et unikt ID for hver sang.

Niels Mosumgaard fra KODA argumenterede for, at vi mangler et link mellem ISRC og ISWC koderne når pladeselskabet udgiver værker. Her fremhævede han blockchain systemet og Auddly, som muligheder for at løse de teknologiske udfordringer i den digitale musikbranche.

Chris Cooke aflsuttede seminaret med at tale om nogle af de største udfordringer for det digitale musikmarked. Streamingtjenester har medført vækst i musikbranchen men alligevel bliver streamingtjenester med betaling (Spotify, Deezer, Tidal, Apple Music etc.) ved med at tabe penge. Derfor blev det diskuteret hvorvidt disse streamingtjenester nogensinde vil ende med at blive rentable og hvis ikke, hvordan vil det påvirke musikbranchens vækst i fremtiden?

I forlængelse af dette, talte Chris om problemstillingen ved fordeling af pengene fra streaming. På nuværende tidspunkt fordeles pengene generelt sådan at pladeselskabet får 55-60% af beløbet, mens forlaget og forvaltningsselskaber (CMO’s) får 10-15%. Af de 70% som musikbranchen indtjener, får artisten en større del udbetalt end fx sangskriveren eller komponisten. Er det muligt at opdele indtjeningen på en ny og mere fair måde?

Ifølge Chris Cooke kræver det mere gennemsigtighed i branchen. Som artist, sangskriver eller komponist vil der altid være et led mellem dig og den digitale platform, og derfor er du afhængig af “mellemmanden” til at give dig de nødvendige oplysninger. Chris mener, at artister, sangskrivere, komponister og deres managers skal presse deres pladeselskab, distributør, forlægger og forvaltningsselskab til at give dem de nødvendige informationer såsom; hvor ofte blev du streamet? Hvor mange penge genererede dine streams og hvad blev dine forretningspartnere og forvaltningsselskaber betalt? Hvad bliver du betalt og hvorfor? Selv med disse oplysninger er der stadig udfordringer ift. gennemsigtighed. Ved man som artist, hvordan en streamingtjeneste regner ud hvor mange penge et vist antal streams er værd? Det store problem her ligger i de såkaldte Non-Disclosure Agreements der er foretaget mellem et pladeselskab og den pågældende streamingtjeneste.



CMU Insights @ SPOT+: Youtube – Friend or Foe?

Panel: Niels Mosumgaard/DPA/Koda & Rasmus Nordqvist/MP, The Alternative.
Moderator: Chris Cooke/CMU


Indenfor de sidste par år har YouTube været omdrejningspunkt for megen frustration i musikbranchen på grund af det såkaldte “safe harbour” princip, hvilket betyder, at internetfirmaet ikke kan holdes ansvarlig for brugerens distribution af indhold uden licens. Musikbranchen ønsker, at safe harbour princippet bliver begrænset for tjenester som YouTube, Facebook og Daily Motion (user upload platforms).

YouTube betaler langt færre penge for streaming af musik sammenlignet med betalte streamingtjenester, fordi YouTube ikke skal betale minimumsgaranti. Udover at YouTubes licensbetingelser påvirker artistens indkomst, så spiller minimumsgarantien en enorm betydning for streamingtjenester, fordi den presser dem og deres kamp for overlevelse. YouTube er ubestridt verdens mest brugte “musiktjeneste” og derfor har betalte streamingtjenester såsom Apple Music og Spotify også en interesse i, at YouTubes “safe harbour” beskyttelse bliver begrænset så meget som muligt.

Forholdet mellem YouTube og musikbranchen er kontrastfyldt idet musikbranchen også forhandler med YouTube og uploader indhold til platformen. På samme tid mener de, at YouTube er et problem pga. safe habour beskyttelsen. Hvorfor samarbejder de så med YouTube? YouTube fungerer også som en markedsføringskanal, og på grund af dens massive popularitet tøver folk med ikke at bruge den.

Som løsning på problematikken arbejder EU på nuværende tidspunkt på et forskrift, der gerne skulle øge platforme såsom YouTubes forpligtelser i forhold til copyright. I paneldebatten, bestående af Chris Cooke, Niels Mosumgaard og Rasmus Nordqvist, var der ikke udbredt optimisme omkring forskriftens effektivitet. Dog ser Niels Mosumgaard fra KODA det som den eneste mulighed på nuværende tidspunkt for at forholdene ændrer sig. Chris Cooke så det ikke som en mulig løsning og tilføjede hertil at Google (ejer af YouTube) har flere lobbyister end hele musikbranchen tilsammen.