I foråret ansøgte vi om at spille på What's Next In Music (WNIM), som var opslået til at finde sted i start september 2017. I juli fik vi svar på vores ansøgning og var blandt ca. 10 udvalgte bands. Trods den noget svage økonomiske aftale besluttede vi os for at drage af sted for at undersøge de baltiske lande som marked. Måske kunne WNIM være et interessant alternativ til Talinn Music Week, som vi stadigvæk har til gode.

Vores erfaringer fra vores andet band Tales of Murder and Dust er, at det oftest tjener sig at tage chancen og tage ud, selvom det giver underskud - hvis det giver mening på andre fronter. For at afgøre dette laver vi en vurdering af, hvem der arrangerer det, hvem kommer fra branchen, og hvem spiller. Kort og godt handler dette om, hvad mulighederne potentielt er for at network'e og få ny viden og kontakter i relation til området man spiller i. Vi vurderer, hvad vi trods alt kan få ud af muligheden, udover det dejlige i at få lov til at spille for et nyt publikum. Sidst men ikke mindst handler det også om egen indstilling til sådanne events: Man skal være forberedt på VIRKELIG at snakke med mange mennesker og være åben og stå ve,d hvad du er der for, når det kommer til forretningsdelen. Pludselig er der en, der stopper dig, mens du slæber gear og siger "tak for koncerten, hvis I nogensinde vil til min by og spille så skriv til....". Der skal bolden gribes og bruges tid på at undersøge nærmere, for hvad med byen ved siden af, og er der nogle festivaler i byen osv. osv.. Nogle gange får man kontakter i et helt andet regi (og region), end man havde regnet med. Derfor kan det godt betale sig at investere tid og penge i at komme i den rette setting med de rette personer.

Vores mål var at få anmelderne og bookerne i regionen ind til koncerten og at få et indblik i, hvordan vi skal arbejde fremadrettet med booking og markedsføring i de baltiske lande - særligt i relation til vores genreområde.

Det underfundige med de her showcases er, at man kan lave nok så meget forarbejde, men man har i sidste ende meget lidt kontrol over, hvordan tingene udspiller sig – dét, fysisk at få fat i og fastholde branchefolk, kræver en hel del: Måske er de løbet ind i en gammel ven og beslutter sig for at hænge i baren, måske er de der slet ikke for at anmelde men har fået turen betalt af arrangørerne, som vil flotte sig af en fin branche line-up. Spørgsmålet er, hvordan man navigerer igennem den slags faktorer som artist. Hvordan gennemtrænger man andres agenda om en hyggelig weekend med fri bar i selskab med andre branche-oldies, og får en flig af værdifuld interaktion med de hersens VIP'er?

Vi rejser ikke med andre repræsentanter end os selv, så når man skal drive alle de rette folk ind lige op til koncerten og nå at snakke med dem bagefter - udover at stille op og pakke ned og sælge merchandise - så skal der virkelig løbes hurtigt. Hvad nytter det at lave en aftale med en journalist eller booker om at mødes før eller efter koncerten, hvis man vitterligt ikke har tid til at mødes og bliver nødt til at lade dem stå og vente, mens man slæber gear?

STYRKEN I MINI-FORMATET
Inden vi tog af sted havde vi været i dialog med arrangørerne omkring musikpressefolk og musikblogs i Litauen og fik en fantastisk god kontaktliste - den type af information man ikke bare lige kan google sig frem til. Desværre var der meget lidt information op til festivalen omkring selve brancheaktiviteterne, og hvem der ville være til stede. Da vi landede i Vilnius føltes det lidt ærgerligt, at vi ikke havde haft ordentlig information til at planlægge vores visit i forhold til at snakke med relevante personer. Der var ikke noget program offentliggjort før fem dage inden, så det var ikke muligt at få en endelig liste i god tid inden.

Vores erfaringer fra branchefestivaler er, at selvom man ved, hvem der kommer, og man har lavet aftaler, kan det være virkelig svært at promovere sig selv og stå foran et andet menneske og sige noget kortfattet og kløgtigt om sin musik, når man helst bare vil have lov til at spille og lade musikken tale for sig selv. Der har artister med større, etablerede managements, pladeselskaber og booking en kæmpe fordel, idet de kan medbringe repræsentantskab, der har tid, erfaring, overskud og netværk til at møve sig forrest i håndtrykskøen. Til vores store overraskelse og glæde skulle det vise sige, at denne kø ikke var til stede i Vilnius. Det var virkelig "upcoming" og "showcase" i et råt format!

På selve koncertdagen clashede vores lydprøve desværre med alle de branche-aktiviteter, der havde været relevante for os om lørdagen. På grund af skemaforvirring mellem arrangør og spillested endte vi med at vente et par timer på spillestedet Kablys før, vores lydprøve gik i gang. Det viste sig at blive interessant, for efter vi havde siddet med lydteknikeren i nogen tid, viste han os om bag den tidligere sovjet-kæmpebygning, som Kablys ligger i, og åbnede en dør ned til en kælder og et "hemmeligt" spillested. Vi kom ned og hilste på personalet og fik bookinginformationer til næste gang, vi ville til Litauen. Stedet og musikprofilen var spot-on med vores genre og publikum, så det var en superfed opdagelse.

Dag blev til aften og vi skulle på 21.30. Et par timer forinden var arrangørerne (repræsentanter fra Lituania Music Business Association) dukket op, og det var første gang, vi mødte andre end frivillige servicefolk. Det var superspændende, for de brændte utroligt meget for det program, de havde sammensat, og var enormt generøse med information omkring at spille i Litauen, Letland og Estland. Det var frem med den store notesblok! Her fik vi altså virkelig noget insider-viden, som var guld værd!

Kort før vi skulle på kom en af repræsentanterne hen og spurgte, om hun ikke lige skulle præsentere os for en fra The Great Escape/Glastonbury og en fra The Quietus, som var kommet. Desuden fik vi at vide, at de fleste andre fra dagens branchekonference var samlet der. Vi spottede Kieron Tyler fra MOJO og fik en snak med ham og udvekslet kontaktinformation.
Efter koncerten blev de fleste branchefolk hængende - den lille gruppe på 15-20 stykker, der var tilbage, blev en rigtig hyggelig samling af artister, festivalbookere og journalister UDEN alle de sædvanlige proffer (agenter, managers) som fylder godt på andre brancheevents. Vi fik direkte adgang til dem vi gerne ville snakke med, og vi fik direkte feedback på vores koncert.
Det er og var helt usædvanligt for en branchefestival, at networkingen ikke foregik som en skemalagt "meet and greet" session, men var fuldstændig spontan, afslappet, overskuelig og virkelig hyggelig. For i denne setting kom vi også udover at pleje de umiddelbare interesser - der var mulighed for at være sociale, mens mødet med et andet menneske blev til andet end blot et kort håndtryk og høflig udveksling af visitkort og merchandise.

I et format som dette trådte arrangørerne ind og tog ansvar som værter og introducerede artisterne, journalister og bookere for hinanden, fordi de i forvejen havde snakket med alle. Dermed var det ikke akavet at de lige sneg sig ind i en samtale for at introducere en artist.
Det var vitterligt: "Hi Martin, I think you should meet ZRN, they are from Denmark, they are playing in an hour. Do you have enough in your glass or should I get another one while you guys talk?".

Måske kunne andre branchefestivaler gøre mere for at tage ansvar som værter og være facilitatorer - helt nede på 'ground level'. Man kunne lave networking, som er forment adgang for de agenter, som kommer for at pitche eller promovere på vegne af allerede signede artister, så de uafhængige artister har en levende chance for at møde og danne en relation til musikbranchens buyers og skribenter.

Alt i alt var det en virkelig god oplevelse. Selvom det var tydeligt, at de der var kommet ikke nødvendigvis var kommet for at anmelde eller source nye bands, så var det en god oplevelse at komme hjem med en portion visitkort, som normalt er svære at få adgang til. Samtidig var det også relevant at få en klar dialog med de deltagende musikjournalister omkring, hvordan vi som uafhængige artister kan holde kontakten til dem og deres medie i fremtiden.

I bakspejlet kunne mængden af information omkring hvem, der ville være til stede, have været bedre, men det er også en påmindelse til os selv, som band, om at være ihærdige og insistere på at få denne information i meget god tid inden festivalen. Så hvis du overvejer What's Next in Music (som vist også finder sted i november i større format), så vær opmærksom på, at du virkelig skal gøre en personlig indsats for at få noget ud af det. Kom en dag før, orientér dig, få snakket med folk omkring dig - og så husk lige masser af merchandise - vi løb tør!

- ZRN

ZRN er en Aarhus-baseret duo, som spiller Low-core/Ambient Doom. Duoen udsprang oprindeligt som et eksperimenterende sideprojekt til Tales of Murder and Dust, men opererer i dag i egen ret som band med tre udgivelser i baggagen, som har affødt opmærksomhed fra bl.a. bloggen Drowned in Sound. Duoen udgav i foråret deres 2. EP "Swim" og spiller i løbet af efteråret 2017 i England, Tyskland og Polen.

Læs mere om ZRN her:
https://www.zrn.dk/