Promus nyheder
10.10.22:
5.3.22:
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

Music Cities Showcase/SPOT Festival 2018!

Så er vi klar til at afsløre årets "line-up" vores Music Cities Showcase, der løber af stablen under SPOT Festival 2018, så velkommen til Athletic Progression fra Aarhus, Ilgen-Nur fra Hamburg og 9 Grader Nord fra Bergen.

Ud fra tanken om, at ”musikere møder musikere på tværs af grænserne og nye initiativer opstår”, opstod idéen om at sætte gang i et initiativ netværk hvor bands fra forskellige lande får mulighed for at optræde sammen, udveksle erfaringer og skabe nye relationer. Kort sagt; at finde "band-mates" mellem musikere fra andre lande.

Med vores nye initiativ, Music Cities Network, hvor vi søger at styrke relationerne mellem en række musikbyer, samt vores i forvejen tætte samarbejde med SPOT Festivalen, lå det lige til højrebenet at sætte gang i dette ”do-it-yourself-music-export”-projekt, hvor vi til SPOT Festivalen 2018 vil præsentere talentfulde bands og solister fra vores respektive "baghaver" under overskriften, Music Cities Showcase.

For bands og solister i Aarhus-området kørte vi i sidste måned et "open-call" og her fik vi over 40 top-kvalificerede ansøgere.

Vores ben-hårde jury, bestående af John Fogde fra Northside, Amira Gluhic fra Headquarters, Micha Schaarup fra Aarhus Festuge, Tom Fjederholt fra Fonden Voxhall og Sidsel Thomassen fra GAFFA, måtte derfor i aktion, og valget faldt på Athletic Progression, der kommer til at repræsentere Aarhus og omegn.

Fra Hamburg kommer Ilgen-Nur, og fra Bergen møder vi 9 Grader Nord.

Music Cities Showcase finder sted, lørdag d. 12. maj 2017, på Headquarters som en del af det officielle SPOT Festival program.

Athletic Progression

Athletic Progression er en instrumental trio med rødder i både hiphop og jazz. Selvom de tre unge fyrer fra Aarhus’s musik åbenlyst er influeret af artister såsom Herbie Hancock og Flying Lotus, så er deres lyd helt deres egen. Siden Athletic Progression havde deres debut for et par år tilbage, har bandet både spillet til Sofar Sounds, Distortion på P8 Jazz-scenen, Jungelen i Bergen, Norge og ikke mindst til CPH Jazz Festival. Athletic Progression består af Jonathan J. Ludvigsen (dr.), Justo Gambula (bass) and Jonas Cook (keyb.)
Athletic Progression’ debut-EP, “Dark Smoke” udgives af Super Bad Disco/HHV.de i starten af sommeren 2018.

https://soundcloud.com/athleticprogression
https://www.facebook.com/AthleticProgression4

9 Grader Nord

9 grader nord for ækvator ligger den eksotiske ø Sri Lanka, hvor størstedelen af bandet 9 Grader Nord oprindeligt kommer fra. Med instrumenter såsom bambusfløjte, guitar og cajón spiller bandet traditionelt indisk ragas fra A til Z, og deres lyd kan bedst karakteriseres som energisk og rystmisk. Bandet debuterede til Festspillene, en norsk festival i Bergen, og har siden hen gæstet andre jazzfestivaler med jeres musik.

https://soundcloud.com/9gradernord
https://www.facebook.com/9gradernord/

Ilgen-Nur

21-årige Ilgen-Nurs sangunivers er en kombination af klassisk indie og slacker rock, hvilket leder tankerne hen på artister såsom Kurt Vile, Courtney Barnett og Kate Nash. Ilgen-Nur synger om teenage-angst og en usikker fremtid, men hun kommer også omkring de små, sjove ting i livet, som når læbestiften er tværet ud, men man stadig føler sig smuk. Hendes upcoming debut EP “No Emotions” er sat til at udkomme i år.

https://www.youtube.com/watch?v=qbkUMz_N6Wk
https://www.facebook.com/ilgennur.band/


Music Cities Showcase har tidligere kørt under navnet Urban Music Network. Første showcase løb af stablen under SPOT Festivalen i 2014, og har under de følgende SPOT Festivaler præsenteret Aarhus-bands som Lowly, Nanna Schannong, NovemberDecember, Astronaut, Coco Moon, The Boy That Got Away, Jærv og Kejser A.
I forbindelse med det nye samarbejde i Music Cities Network skiftede showcasen i 2017 navn til Music Cities Showcase og præsenterede her Drew (Aarhus), Good News (Bergen) og SHI (Hamburg)

Music Cities Showcase er produceret af RockCity - Centre of Popular Music/Hamburg, Brak/Bergen og Promus/Aarhus, og støttes bl.a. Promus/Music City Aarhus, Music Cities Network og Behörde für Kultur und Medien der Freien und Hansestadt Hamburg & Bergen Kommune.


Læs mere om Music Cities Network her: http://www.musiccitiesnetwork.com/