JANUAR 2012

Listen To Music With Us er en platform for ny musik fra Aarhus. Vi vælger hver måned 2-3 tracks ud og præsenterer for vores partnere, nationalt og internationalt.

Foto: Mathies Jespersen
Musikken på denne hjemmeside er stillet til rådighed med tilladelse fra KODA og NCB

Denne første måned i det nye år har vi udvalgt tracks fra tre meget forskellige artister, som alle har noget helt særligt på hjerte. Listen To Music With Us - og godt nytår!

Soffie Viemose: Den 26-årige elektroniske musiker og sangerinde Soffie Viemose skaber med sin laptop en melankolsk og længselsfuld skandinavisk electronica. Soundvenue skrev om hendes nyudkomne EP: ”Med sine sarte electronica-kompositioner skriver Soffie Viemose sig ind i den karakteristiske nordiske electronica-lyd, som har gjort Danmark berømt uden for landets grænser de seneste 15 år.”
01 Gift by Soffie Viemose
Find Soffie Viemose på Facebook!

Orange Echo er et elektronisk farvet væsen, der spiller ambient, kosmisk udsvævende popmusik. I hjertet af foretagendet banker en ekkoindbundet trommemaskine, omkranset af vokal og synthesizere.
Rainbow 72 by OrangeEcho
Orange Echo's hjemmeside


Ghost Flute & Dice er et soloprojekt af Mikkel Almholt. Han har fundet en måde at forstærke et akustisk klaver, der gør det muligt at køre lyden igennem effektpedaler. Han gør hvad guitarister har gjort længe, men han gør det med et klaver - og det virker. Resultatet er et sæt instrumentale sange et sted mellem alternativ rock og folkesange. Ghost Flute & Dice´s debutalbum "Music for Amplified Piano" udkom sidste år på Morningside Records og Obsolete Media Objects.
Am by ghostflutedice
Find Ghost Flute & Dice på Facebook!