Erfaringer med mentorordningen:
Asbjørn Toftdahl har med sit band Asbjørn and The Strange Ears været en del af Promus' mentorordning i et samarbejde med Jesper Bay. De to viste sig at fungere så godt sammen, at de har fortsat et tæt, professionelt samarbejde. Asbjørn har haft et forrygende år med optrædener på SPOT Festival, Smukfest og Northside Festival. Læs her om Asbjørns forventninger til fremtiden.


Mentorordningen er et kerneelement i Promus' vision om at støtte nye initiativer, højne det professionelle niveau, og samtidig skabe kontakt og netværk mellem det etablerede miljø og vækstlaget i byen.

Mentorordningen i Promus

Mentorordningen gælder for alle aktører med professionelle ambitioner. Har du planer om et pladeprojekt, en festival eller andet arrangement, et projekt med fokus på international lancering, eller idéer til nye måder at arbejde med musikken på, kan du søge om at få tilknyttet en mentor, der kan rådgive og vejlede processen for projektets mulige virkeliggørelse.

Mentorkollegiet er sammensat af en stærk palet af forskellige og erfaringsmæssigt stærke branchefolk. Se mentorkollegiet her til højre.

Samarbejdet med en af Promus' mentorer vil finde sted som et antal "konsultationer". For at ansøge, skal du udfylde denne ansøgningsskabelon og sende den til PROMUS, att. Mentor - Vester Allé 15 - 8000 Århus C, eller pr. mail til info@promus.dk - re: mentor.

OBS! Det er afgørende, at du udfylder ansøgningsskemaet grundigt, velovervejet og fyldestgørende. Hvis ikke det er tilfældet, vil du blive bedt om at uddybe og sende det igen, inden du vil blive kaldt ind til en afklarende samtale om muligheden for at blive tildelt en mentor.

Yderligere informationer om mentorordningen, og hvordan du kommer i betragtning, kan fås ved henvendelse til Promus på info@promus.dk eller via 70 22 20 19.