Creative Director / Music Supervisor på Copenhagen Film Music.

Mød Nis Bøgvad – Music supervisor/Copenhagen Film Music - underviser på Promus Publishing Academy/København i synch/TV & film-modulet, der finder sted tirsdag d. 24. februar!

Med efterhånden 27 år i bagagen, har Nis arbejdet med alle aspekter af musikbranchen; fra storsælgende artist, sangskriver, producer og musiker, over A&R-chef og en del af det europæiske A&R-udvalg på det nu hedengange EMI, til producer af musik til TV, og som international music supervisor på spillefilm og tv-serier.
I 2014 grundlagde han Copenhagen Film Music, der arbejder med musikrettigheder til filmindustrien. Virksomheden er i dag ansvarlig for det daglige arbejde med musik på flere skandinaviske filmsleskaber. Som music supervisor er Nis involveret i hele processen omkring filmproduktion som en naturlig del af teamet af manuskriptforfattere, instruktører og producenter – fra det første udkast af manuskriptet til den færdige film.

Nis har synkroniseret musik til mere end 150 reklame- og spillefilm inden for de seneste år - bl.a. som Inhouse Music Supervisor på Meta Film, Grasten Film og Alphaville Pictures, samt for Nordisk Film.
Af nyere film kan nævnes "Spies & Glistrup" instrueret af Christoffer Boe, produceret af ALPHAVILLE Pictures og
”Tarok” instrueret af Anne-Grethe Bjarup Riis, produceret af Regner Grasten (holdet bag Hvidsten Gruppen).
"Kapgang" instrueret af Niels Arden Oplev, produceret af Thomas Heinesen/Nordisk Film samt
”I Dine Hænder”, ”På Spanden”, "Danmark 92" og "Sorgenfri" produceret af Meta Film.