Promus nyheder
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

Promus Publishing Academy - åben for ansøgninger!

Promus er gået sammen med Koda, Dansk Musikforlæggerforening/DMFF og Det Jyske Musikkonservatorium, og starter nu Promus Publishing Academy - et intensivt kursus i arbejdet med musikrettigheder med start 1. oktober. Der er nu åbent for ansøgninger!

Det hele starter som bekendt med en sang. Det har altid været grundstoffet i musikken. Men en sang er også et værk, eller en rettighed, og denne rettighed danner baggrund for hele det pengemæssige økosystem i musikbranchen.

Musikbranchen har som bekendt været under kraftig forandring i de seneste mange år, og vi bevæger os stadigt hastigere fra det fysiske til det digitale. Det betyder, at musikken flyder næsten grænseløst ud på flere og flere platforme, og der udfolder sig hele tiden nye muligheder for musikkens anvendelse i film, reklamer, som lydidentitet og i spil. Så paletten er blevet bredere – ikke bare for de ”udøvende” sangskrivere, men i høj grad også for producerteams, ”ikke-udøvende” sangskrivere og filmkomponister.

I takt med det stadigt pressede traditionelle musikmarked, bliver forståelsen og arbejdet med at udnytte og optimere disse rettigheder i den nuværende og fremtidige digitale- og globale virkelighed, mere og mere vigtig for den danske musikbranche.

På den baggrund er Promus gået sammen med Koda, Dansk Musikforlæggerforening/DMFF, Det Jyske Musikkonservatorium og en række brancheaktører, om udviklingen af et ”akademi”, der målrettet og kontinuerligt arbejder på at styrke kompetencer, viden og netværk indenfor feltet under navnet Promus Publishing Academy.


Promus Publishing Academy skydes i gang allerede til efteråret med start 1. oktober!
Forløbet strækker sig over 9 moduler, der får følgende overskrifter og emner:

Modul 1 - 1. okt.: Forvaltning, grundlæggende ophavsret, branchekendskab.

Modul 2 - 8. okt.: Musikværker, rettigheder, tilladelser, arrangementer, fordelinger og versioneringer.

Modul 3 - 22.okt.: Digitalisering, digitale rettigheder, centrale aktører, internationale forhold, musiktjenester og licenser.

Modul 4 - 29.okt.: Publishing - aftaler, kontrakter, fordelinger, pengestrømme, majors & indies.

Modul 5 - 5.nov.: Publishing - sangskrivere, producere, værdiskabelse og talentudvikling.

Modul 6 - 12.nov.: Publishing - A&R, music pitch og versioneringer.

Modul 7 - 19.nov.: Publishing - musik, film, synkronisering, reklame, rettigheder, pengestrømme & music supervision.

Modul 8 - 26.nov.: Publishing - internationalt arbejde, "music copyright export" og netværk.

Modul 9 - 3.dec.: Generel opsamling.


Målgruppen er både nuværende og kommende professionelle musikbranchefolk, music management studerende, sangskrivere/producere, – og aktører fra de beslægtede områder; reklame, film, TV og interactive-området.

Underviserne vil være professionelle branchefolk fra Koda og Dansk Musikforlæggerforening. Underviserne offentliggøres løbende.
Forløbet køres sammen med deltagerne fra Music Management- og sangskriverlinjen fra Det Jyske Musikkonservatorium.

Undervisningen finder sted tirsdage på de ovennævnte datoer fra 12:00 - 15:00 i Promus, Vester Allé 15 - Aarhus C

Deltagergebyr: 3.000,- DKR

Hent din ansøgning her! - og send den info@promus.dk - inden fredag d. 13. september, kl. 12:00

Deltagerne får senest besked om optagelse, onsdag d. 18. september!

For yderligere info - kontakt Jesper Mardahl/Promus på 70 22 20 19 - eller jesper @ promus.dk