Young Creative Entrepreneurs Music Award 2011

Har du startet ny musikvirksomhed, skabt en event eller en festival i nye rammer, eller udviklet nye tiltag indenfor det musikmiljøet herhjemme, så har du nu muligheden for at deltage i Young Creative Entrepreneur Music Award 2011.

I samarbejde med British Council Denmark skal Promus være med til at uddele British Councils Young Creative Entrepreneur Music Award 2011 i Danmark.

Prisen går til den bedste unge kreative iværksætter inden for den danske musikindustri. Vinderen skal deltage i en konference i forbindelse med musikfestivalen The Great Escape, der finder sted i Brighton til maj, sammen med vindere fra andre lande.


OBS! Finalisterne er fundet!
Læs pressemeddelelsen her

De seks finalister i den danske udgave af konkurrencen er:

Simon Mikdal Andersen/Fairtrade Music – Fairtrade Musics mål er at give folk en ny og alternativ platform til at opdage og downloade musik fra – en platform funderet på fair betingelser for alle, som samtidig giver en hjælpende hånd til velgørende formål.

Kalle Bremer/Stella Polaris – Stella Polaris er et originalt festivalkoncept, placeret i æstetisk unikke rammer, hvor alle lige fra familier med picnickurv til teenagere og forbipasserende turister kan nyde musikken og den imødekommende atmosfære.

Sidse Gry Jeppesen/Catching Paper Planes – Catching Paper Planes er et booking- og managementbureau, som blev grundlagt for at lukke et hul i den danske musikbranche, nemlig at finde og understøtte upcoming undergrundsmusik.

Mikael Larsen/Musik Aarhus Festival – Musik Aarhus Festival er en event, hvor fire spillesteder tilsammen præsenterer seks aftener med lokale og upcoming artister. Spillestederne ser bevidst hinanden som partnere i stedet for konkurrenter.

Henrik Lynbech/Redia – Redia A/S fokuserer på at optimere brugeroplevelsen ved anvendelse af digital teknologi, primært ved udvikling af interaktive oplevelsesartefakter, der typisk placeres på offentlige steder som biblioteker og museer.

Mark Petersen/WavesOut – WavesOut er en online musikservice, der har et niche-fokus på at tilbyde streaming af electronica- og indie-genrer, gratis og lovligt.


Finalisterne repræsenterer et bredt spektrum af områder af musikbranchen, og der er ved udvælgelsen lagt vægt på projekternes innovative karakter samt potentiale for udvikling, også på et internationalt marked.

Den endelige vinder udpeges 8. april af et dommerpanel bestående af:

Christian Have/HAVE Kommunikation
Søren Krogh Thompson/Playground Music og MXD (Music Export Denmark)
Claire de Braekeleer/British Council og Young Creative Entrepreneur Network
Jesper Mardahl/Promus